Frivillig lektiehjælper til dansk og matematik

“jeg vil have en god uddannelse”

Har du flair for matematik og dansk? Gerne på 10. klasses niveau og VUC-niveau?

Og kan du afse et par timer om aftenen i tidsrummet 18-20:30?

Så kan du gøre en forskel for at syriske unge kommer tættere på en uddannelse og beskæftigelse.

Hvem er eleverne?

Vi har nogle hårdtarbejdende stålsatte syriske unge og voksne i alderen 15-30 år, der har den målsætning at bestå deres eksamener. Helst til UG. Men de har brug for hjælp et stykke af vejen. 😊

De syriske unge og voksne har været i Danmark mellem 3-5 år og taler alle dansk. Og bor i forskellige områder af Rudersdal Kommune.

Hvornår?

Det frivillige arbejde foregår 1-2 gange ugentligt på hverdage ca. 1,5 time hver gang i tidsrummet kl. 18-21.

Hvor?

Lektiehjælpen foregår i vores hyggelige foreningslokale, Kulturcenter Mariehøj.

Hvad kan vi tilbyde dig som frivillig?

  • Gratis adgang til Dansk Flygtningehjælps kurser for frivillige
  • Mulighed for samarbejde / sparring med andre dansk og syriske frivillige fra DSKF, der brænder for frivilligt arbejde.
  • Erfaring i at undervise flygtninge
  • Indsigt i Syrisk kultur og deltagelse i foreningens spændende events.
  • Gæstfrihed, syrisk te, sweets og en god kop kaffe

Hvem er du?

Det kræver ingen særlige faglige kvalifikationer at være frivillig, men det er vigtigt at du:

  • Er god til at lære fra dig
  • Har en pædagogisk tilgang til opgaverne – hjælp til selvhjælp
  • Du er mødestabil og overholder aftaler
  • Du er empatisk, nærværende og god til at lytte

Hvem er vi?

Dansk-Syrisk Kulturforening (DSKF) en forening med det overordnede formål at skabe fællesskaber og oplevelser mellem danskere og syrere i Rudersdal Kommune.

Vi fremmer kulturel udveksling mellem syrere og danskere og understøtter social trivsel samt fremmer integrationen af syriske flygtninge. Dansk-Syrisk Kulturforening er en forening under Dansk Flygtningehjælp.

%d bloggers like this: