Sådan blev kimen til foreningen lagt

Billede taget af Mariehøj Kulturcenter
Billede taget af Mariehøj Kulturcenter

Integration er et fælles ansvar

Nada Nannaah – formand
Dansk – Syrisk Kulturforening

Nada kom faktisk til Danmark med hendes mand længe før krigen startede i Syrien. Faktisk helt tilbage i 2001.

Borgerkrigen blussede op i Syrien og Nada følte et ansvar for alle de syriske flygtninge, der kom til Rudersdal kommune. I 2014 bankede hun bogstaveligt talt på deres døre og spurgte hvad de manglede. Alt fra tøj, til møbler og køkkenudstyr.

Heldigvis er Rudersdal stærk på frivillige ildsjæle. Og i samarbejde med bl.a Birkerød flygtningekontakt, Venligboere, Dansk Flygtningehjælp. Og derfor blev indsatsen for de syriske flygtninge løftet i flok af frivillige engagerede mennesker i Rudersdal Kommune.

I 2016 stiftede hun så Dansk Syrisk Kulturforening med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp. Nada oplevede nemlig, at der var stor nysgerrighed og interesse for syrisk kultur hos borgerne i Rudersdal.

Derfor ville hun gerne skabe en platform for, at de to kulturer kan mødes og blive klogere på hinanden.

Foreningsarbejdet der følger med en forening kræver selvsagt flere hænder end Nadas. Nadas evne til at inspirere foreningens medlemmer til aktivt at deltage i foreningens arbejde skal man ikke kimse af.

Flere af medlemmerne har således været på kursus i bestyrelsesarbejde. Der er derfor altid frivillige foreningsmedlemmer der hjælpe til ved større events.

Nadas indsats i det frivillige regi har tidligere givet hende frivillighedsprisen for en ekstraordinær indsats inden for frivilligt arbejde. Læs mere her og her.

Til dagligt arbejder Nada som Social og Sundheds assistent på et plejehjem. Men hele hendes fritid bliver brugt til at drive foreningen. Her agerer hun mentor og brobygger for de syriske flygtninge, så de kan lande godt i deres nye tilværelse og blive en del af det danske samfund.

Nada deltager løbende i mange af Dansk Flygtningehjælps frivilligkurser og har også taget uddannelsen som gruppeleder i Fortæl for Livet hos Fonden Ensomme Gamles Værn.

Nada har længe gerne ville kombinere sin faglige viden og erfaring med ældre til at starte en aktivitetscafé for ældre med etnisk baggrund. Ofte er ældre med anden etnisk baggrund i stor risiko for at havne i ensomhed og mistrivsel. Derfor vil hun gerne skabe et sted, hvor de ældre kan opleve et fællesskab med andre ældre i samme livssituation. Læs mere her.

Vil du blive klogere på arabisk kultur. og vil du også gøre en forskel for syriske flygtninge? Så kontakt os her.

%d bloggers like this: