
“Vi har fået en masse venner og gode oplevelser” (Nour 16 år).
Der har som vanligt været masser af sommeraktiviteter hen over sommeren for foreningens børn.
Sommerferien kan for mange børn opleves lidt som et tomrum hos de familier som ikke har overskud eller ressourcer til gøre noget særligt i ferien.
Derfor er vi meget glade for at Rudersdal kommune gjorde det muligt at afholde ekstra aktiviteter i lokalområdet for syriske flygningebørn.
Gennem puljen ‘Ekstraordinære sommeraktiviteter’ blev det muligt at afholde en madworkshop for gruppe piger.
I uge 28 blev Storm P området derfor omdannet til en madskole hvor 16 piger skabte grønne sunde klimavenlige retter.
Der var også fokus på madspild, så alle rester blev brugt eller syltet.I det syriske køkken har man stadig de gamle dyder med at intet mad må gå til spilde. Derfor skulle børnene også sylte grøntsagsresterne fra fx salater.

Madopskrifterne var tematisk fordelt så pigerne nåede hele vejen rundt om i køkkenet. fx første dag var salat. Anden dag var bagedag og næste dag lavede de chokolade snacks.
Endvidere var fokus på at maden skulle være madpakkevenlig, så pigerne fik nye ideer til spændende og sunde madpakker.

“Det var super fantastisk & inspirerende læring” (Shahd 13 år) .
Pigerne fik også lavet en lækker nærende vegetarisk risret spækket med lækre krydderier og mandler.
Og se bare et udsnit af de lækre salater det fik lave her nedenfor
Mange tak til Rudersdal for at gøre det muligt at skabe en aktiv og lærerig sommerferie for syriske flygtningebørn.
Leave a Reply