Kunst fra naturen – et projekt støttet af Friluftsrådet under puljen ‘Vores Natur’

Endelig lykkedes det at komme i gang!
Grundet Corona har vi måttet udskyde dette projekt fra foråret til efteråret.
Men i lørdags d. 12/9 mødtes 30 børn og 6 voksne ude i vores smukke natur i Holte til 1. workshop af i alt 3 workshops.
Formålet med dette projekt er at skabe naturglæde og ejerskab over lokalnaturen hos danske børn og hos syriske flygtningebørn. Endvidere ønsker vi at skabe naturoplevelser på tværs af syriske børn og etnisk danske børn.
Derfor var vi meget glade for at også danske børn havde tilmeldt sig workshoppen.
Dansk-Syrisk Kulturforening (DSKF) samarbejder med bl.a. Billedskolen Rudersdal, og deltagerne i vores naturprojekt , Som er støtter af Friluftrådet, er enten af syrisk eller af dansk herkomst og tilknyttet enten Billedskolen eller Leg & Læring holdet i DSKF.
Kl. 10 gik børnene i gang med at indsamle blade, kogler og andre ting fra naturen. Der var stor aktivitet – løbende og kravlende børn, der med stor interesse indsamlede naturmateriale i den lokale natur. Og selvfølgelig med respekt for naturen.
Projektet hører under fyrtårnet ‘naturstafetten’ fra Puljen Vores Natur
Ved frokosttid vendte alle tilbage til Mariehøj Kulturcenter, hvor Nada ventede med frokostposer til alle. Frokosten blev nydt med god afstand både inde og ude – i bedste corona-stil 😉
Efter frokosten gik børnene i gang med at sortere deres indsamlede naturmaterialer og fx lægge blade i pres i gamle bøger m.m.
Hvert barn skal ved projektets afslutning have lavet sin helt egen Naturbog, og i lørdags tegnede og malede de hver især forsiden på deres Naturbog.
2. og 3. workshop afholdes i næste weekend – lørdag og søndag d. 19. og 20. september.
Skønt at være i gang og at se børnenes iver efter at opdage den natur, der omgiver dem 🙂
Tak til Friluftsrådet og Rudersdal Billedskole for at for at gøre det muligt 🙂


Se nedenfor hvor kreative børnene er på første workshop
Her briefes børnene om hvad der skal ske i løbet af dagen 🙂


Nada havde foreberedt en kunstnerisk frokostpose til alle børnene 🙂
Leave a Reply